En forståelse af borderline personlighedsforstyrrelse
- Et kritisk perspektiv på de psykiatriske diagnosesystemer ud fra en psykodynamisk forståelsesramme.
Rapportens samlede antal tegn(med mellemrum & fodnoter): 168.556
Svarende til antal normalsider: 70,2
Michelle Frisgaard, Studienummer: 20082215
Vejleder: Karen Vibeke Mortensen / 10. Semester, Psykologi
Speciale
Aalborg Universitet
31. Maj 2013
Abstract
The aim of this master thesis is to obtain a greater understanding of the complex mental disorder called borderline personality disorder. In psychiatric circles the disorder is well-known, often co-morbid with a lot of other mental disorders, and it is one of the personality disorders most written on and researched in. Despite the overwhelming literature in the field, still very few agree on the nature and development of the disorder, and the psychiatric diagnostic manuals and systems of classification don't seem to provide much information either. The purpose of the thesis therefore became, not only a striving towards a better comprehension of the disorder, but a comparison of the psychiatric diagnostic systems’ understanding and conceptualization of borderline personality disorder and psychodynamic theories on the subject.
The structure of the thesis is organized so that the borderline personality disorder, its history in the psychiatric field and how it is classified according to ICD-10 and DSM-IV is firstly presented, along with a critical discussion of the psychiatric systems of classification. Afterwards a new perspective on psychopathology is presented, called developmental psychopathology, which stresses the importance of seeing psychopathology from a developmental point of view, in which the complexity of psychological development is underpinned. This leads to the psychodynamic perspective of the thesis, represented by Fonagy and colleagues’ mentalization theory and Kernberg’s structural model of development.
The understanding of the two psychodynamic theories regarding borderline personality disorder is based on assumptions about inner states and structures, ideas and conceptions about normal and pathological development, as well as an emphasis on the early emotional development and importance of attachment relations. Fonagy and fellow colleagues explain borderline personality disorder as a deficit or breakdown in the socio-cognitive capacity to interpret social behavior and intentions, the minds and moods of others as well as self, and the ability to make sense of one’s world, which results in pre-mentalistic modes of functioning. Kernberg, on the other hand, assumes that the disorder is caused by a weakness in the structure of the ego, resulting in an identity diffusion, which leads to an intensification of primitive defence mechanisms.
The discussion of the thesis revolves around the differences in the two realms of understanding, the psychiatric systems versus the psychodynamic theories. It is stated that the two ways of conceptualizing and understanding the borderline personality disorder is truly non-concordant. It is put forward that the psychiatric classification of mental disorders has a reductionist and simplified way of conceptualizing mental disorders, borderline included, and that it simply does not hold a qualified comprehension of mental disorders, only a somewhat dismembered description based on outer appearance. The psychodynamic perspective, on the contrary, provides a much wider, encompassing insight into the disorder, the complexity of its origin and development and last, but not least, an emphasis on the subject in distress. This is assumed to be of the greatest importance, if the challenges and weaknesses in the current diagnostic practice are to be overcome.
Indholdsfortegnelse
Abstract
Indholdsfortegnelse......
1. Indledning......
1.1 Problemformulering og afgrænsning
1.2 Disposition og læsevejledning......
2. Borderline personlighedsforstyrrelse......
2.1Diagnostik af personlighedsforstyrrelser......
2.2 Kort om borderline personlighedsforstyrrelse......
2.2.1 Historisk tilbageblik over borderline personlighedsforstyrrelse......
2.3Kort indføring i ICD-10 og DSM-IV......
2.3.1Kritik af ICD-10 og DSM-IV......
2.4 Diagnosticering af borderline personlighedsforstyrrelse i hhv. ICD-10 og DSM-IV......
2.4.1ICD-10: F60.3 Emotionel ustabil personlighedsstruktur......
2.4.2 DSM-IV: 301.83 Borderline personlighedsforstyrrelse......
2.5Ligheder og forskelle i diagnosticeringen af borderline personlighedsforstyrrelse i de to systemer
2.6 Vanskeligheder i diagnosticering af borderline personlighedsforstyrrelse......
3. Udviklingspsykopatologi: En ny ramme til forståelse af psykopatologi......
3.1 Den medicinske model til årsagsforståelse......
3.2 Psykopatologi ud fra et udviklingsperspektiv......
4. Teori 1: Fonagy og kollegaers mentaliseringsperspektiv......
4.1 Tilknytningsteorien......
4.2 Introduktion til mentaliseringsperspektivet......
4.2.1 Interpersonel fortolkningsmekanisme og reformuleringen af tilknytningsteorien......
4.3 Den sociale biofeedback-model: Spædbarnets emotionelle udvikling gennem affektregulerende samspil
4.5 Mentaliseringsevnens to forudgående funktionsmodi......
4.5.1 Psykisk realitet i ækvivalensmodus......
4.5.2 Psykisk realitet i forestillingsmodus......
4.6 Integrationen af psykisk ækvivalensmodus og forestillingsmodus: fælles forestillingsleg.....
5. Forståelse af borderline personlighedsforstyrrelse ud fra mentaliseringsperspektivet......
5.1 Tilknytningsrelaterede traumer og udviklingen af et fremmed selv......
5.2 Tilbagevenden til præ-mentalistiske tænkemodi......
5.3 Fænomenologien bag borderline personlighedsforstyrrelse......
5.3.1 Konkret tænkning......
5.3.2 Pseudomentalisering......
5.3.3 Misbrug af mentalisering og teleologisk modus......
6. Opsamling på mentaliseringsperspektivet......
7. Teori 2: Kernbergs strukturelle udviklingsmodel......
7.1 Psykoanalysen, objektrelationsteorien og egopsykologien......
7.2 Introduktion til Kernberg......
7.3 Kernbergs teori om psykens strukturelle opbygning......
7.3.1 Normal symbiose/Primære, udifferentierede selv-objekt repræsentationer......
7.3.2 Differentiering af selv- og objektrepræsentationer......
7.3.3 Integration af selvrepræsentationer og objektrepræsentationer og udvikling af intrapsykiske objektrelations-udledte strukturer på højere niveau
7.3.4 Konsolidering af superego og ego integration......
8. Borderline personlighedsforstyrrelse forstået ud fra Kernbergs strukturmodel......
8. 1 Psykopatologi: overdreven aggressivitet og hadets centrale rolle......
8.2 BPO som en fiksering i stadiet for differentiering af selv- og objektrepræsentationer
8.3 Kernbergs klassifikationssystem og diagnostiske model for BPO
8.3.1 Fænomenologien bag BPO......
9. Opsamling på Kernbergs strukturelle udviklingsmodel og BPO......
10. Analyse og diskussion af de to psykodynamiske teorier indbyrdes......
11. Analyse og diskussion af de to forståelsesrammer......
11.1 Årsagsforståelse: Determinanter af udviklingen eller udviklingen som determinant?......
11.2 Deskriptiv tilgang eller funktionel forståelse?
11.2.1 Diagnostiske kriterier for borderline personlighedsforstyrrelse analyseret ud fra en funktionel forståelsesramme
11.3 Kategorial eller dimensional forståelse: Ko-morbiditet – et kunstigt problem?
12. Opsamling: Diagnostik ud fra en helhedsorienteret tilgang......
12.1 Personlighedsforstyrrelser i barndommen?
13. Konklusion......
14. Perspektivering......
14. Litteraturliste......
1. Indledning
Dette speciale er udsprunget af en, for mig, naturlig nysgerrighed og interesse for psykiatrien og psykiatriske lidelser. Da jeg startede på psykologistudiet på Aalborg Universitet for snart fem år siden, var min primære motivation for studiet ønsket om at forstå mennesket og dets adfærd, især afvigende adfærd. Menneskets psyke og personlighed, den komplekse og mangefacetterede natur bag, har altid fascineret mig, og især området personlighedsforstyrrelser har længe haft min personlige, såvel som faglige, interesse.
Dette speciale kan siges at have taget sin spæde start for ca. et år siden, da jeg på 8. semester var i praktik i børne- og ungdomspsykiatrien i Herning, hvor jeg arbejdede i teamet for spiseforstyrrelser. Det er efterhånden velkendt, at der eksisterer en høj ko-morbiditet mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser, især borderline personlighedsforstyrrelse (Jørgensen, 2009, p. 92f), og i min praktik mødte jeg også klienter, unge som voksne, der enten havde en personlighedsforstyrrelsesdiagnose, eller forstyrrede træk, der antydede således. Dette førte til en undren hos mig: Hvad er borderline personlighedsforstyrrelse egentlig? Hvorledes skal denne lidelse forstås, og hvordan indvirker den på individet? Hvorfor er der så høj ko-morbiditet mellem den og andre psykiske lidelser? Selve begrebet ’borderline’ synes ikke at fortælle meget om lidelsens natur, og det er ligeledes blevet kritiseret voldsomt, da betegnelsen anses for misvisende og upræcis (Bøye, 2012, p. 49). Dette ledte mig derfor til, på 9. semester, at skrive et projekt om borderline personlighedsforstyrrelse og behandlingen heraf. En simpel søgning på ’borderline personality disorder’ på PsychNet giver mere end 8000 resultater, og det blev hurtigt evident for mig, at det er en af de personlighedsforstyrrelser, der er skrevet mest om og publiceret flest artikler om (Jørgensen, 2009, p. 9f). Alligevel synes litteraturen på området stadig ikke at enedes om, hvordan lidelsen skal forstås, og selvom der efterhånden er et bredt udvalg af specialiserede behandlingsforløb til lidelsen, eksisterer stadig mange forskellige opfattelser af tilstanden og klientgruppen.
Ud fra disse fund og overvejelser udsprang derfor ideen til et speciale, der skulle omhandle selve tilstanden borderline personlighedsforstyrrelse. Hvordan kan denne lidelse forstås? Ud fra hvilke antagelser og forestillinger bliver lidelsen meningsfuld? Undervejs i min søgen på litteratur og på en dybere forståelse af lidelsen, blev jeg ligeledes opmærksom på, hvor mangelfuld diagnosesystemernes konceptualisering af lidelsen er, og hvor lidt systemernes diagnostiske kriterier synes at kunne fortælle herom – ofte følte jeg mig mere forvirret end oplyst efter at have gransket diagnosesystemernes beskrivelse af borderline personlighedsforstyrrelse. Dette ændrede derved mit fokus i specialet fra blot at omhandle en forståelse af borderline-forstyrrelsen til at omhandle en sammenligning af diagnosesystemernes forståelse af lidelsen og psykodynamiske teorier til forståelsen heraf.
1.1 Problemformulering og afgrænsning
Ovennævnte er udmundet i følgende problemformulering:
”Hvilken forståelse af borderline personlighedsforstyrrelse gør sig gældende inden for den psykiatriske diagnostik, og hvorledes harmonerer denne forståelse med psykodynamiske teorier til forståelse af lidelsen?”
I opgaven har jeg valgt en psykodynamisk forståelsesramme til at belyse lidelsen, dens årsag og udvikling, da jeg personligt er stor tilhænger af den psykodynamiske teori og behandlingsmetode, men også fordi psykodynamikken bidrager med en udviklingsteoretisk ramme, der tilbyder en forståelse af såvel sund psykisk udvikling, som fejludvikling, og hvor psykopatologi anses som forståelig ud fra en sådan tilgang.
Af psykodynamiske teorier til at belyse lidelsen har jeg valgt Fonagy og kollegaers teori om mentalisering og Kernbergs strukturelle udviklingsmodel og teoretiske formuleringer omkring personlighedens organisation. Fonagy og kollegaers teori om mentaliseringsevnen ligger til grund for en af de, i dag, mest velkendte og bedst empirisk understøttede behandlingsmetoder til behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse (Jørgensen, 2009, pp. 10, 531-540), hvorfor mit valg faldt naturligt herpå. For at inddrage et andet, mere afvigende perspektiv på borderline personlighedsforstyrrelse, valgte jeg Kernbergs strukturelle udviklingsmodel og teoretiske formuleringer omkring borderline personlighedsorganisation, der synes at konceptualisere og forklare lidelsen på en lidt anden vis. Skønt det ikke er opgavens fomål at sammenligne de to psykodynamiske teorier indbyrdes, har jeg alligevel valgt to forskellige forståelser af lidelsen for på denne vis at demonstrere psykodynamikkens bredde og facilitere en mere nuanceret forståelse af lidelsen som alternativ til de psykiatriske systemer. Det bør dog for en god ordens skyld påpeges, at denne opgave på ingen måde vil være udtømmende for feltet eller kunne inddrage alle teorier, forskelle og debatter, der må foreligge på området. Formålet er dog, at forsøge at belyse problemfeltet på en fyldestgørende måde inden for opgavens snævre rammer.
Ligeledes, eftersom opgavens formål er at sammenligne diagnosesystemernes forståelse og konceptualisering af lidelsen med en psykodynamisk forståelsesramme, vil denne opgave ikke beskæftige sig med behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse, men udelukkende fokusere på teorier til forståelsen heraf.
1.2 Disposition og læsevejledning
Denne opgave er opbygget således, at der i starten vil forekomme en introduktion til borderline personlighedsforstyrrelse, historien bag lidelsen og begrebet ’borderline’ samt hvordan lidelsen operationaliseres og diagnosticeres ud fra de to psykiatriske diagnosesystemer, ICD-10 og DSM-IV. I forlængelse heraf gives en kort, generel indføring i de to diagnosesystemer, og allerede her i opgaven vil jeg anlægge en kritisk vinkel på diagnosesystemernes forståelse og operationalisering af psykiske lidelser og diskutere vanskelighederne forbundet hermed. Efterfølgende introduceres en kort indføring i diagnosesystemernes medicinske årsagsforståelse, som diskuteres i forhold til en mere udviklingspsykologisk og helhedsorienteret forståelse af psykisk udvikling og fejludvikling, hvilket gerne skulle udgøre en overgang til opgavens psykodynamiske perspektiv.
Opgavens to psykodynamiske teorier til forståelse af borderline personlighedsforstyrrelse præsenteres herefter i hvert sit afsnit. Indledningsvis til hvert teoriafsnit vil den pågældende teoris historiske forløbere og teoretiske inspirationskilder kort blive præsenteret, og derefter vil afsnittet være struktureret således, at der først redegøres for sund, psykisk udvikling og processer heri, hvorefter det, i et efterfølgende afsnit, beskrives, hvordan forstyrrelser heri formodes at føre til udviklingen af borderline personlighedsforstyrrelse og dens karakteristiske, fænomenologiske fremtræden. Derefter vil jeg kort, i et nyt afsnit, analysere og diskutere forskelle og ligheder imellem de to valgte teorier. Som jeg klargjorde i min afgrænsning, er det ikke opgavens primære formål at foretage en sådan sammenligning, men jeg finder det alligevel nødvendigt kort at opridse ligheder og forskelle i måden at forstå lidelsen på for derved også at skabe et større overblik over opgavens psykodynamiske perspektiv.
Efterfølgende vil jeg analysere og diskutere hvorvidt den diagnostiske forståelsesramme harmonerer med den psykodynamiske forståelse og konceptualisering af borderline personlighedsforstyrrelse. Jeg har her valgt at sammenflette analyse og diskussion, og der vil blive draget paralleller tilbage til den kritiske gennemgang og diskussion af diagnosesystemernes svagheder i starten af opgaven. Diskussionen vil ligeledes tage en mere generel karakter, hvor jeg ikke kun diskuterer de to perspektivers forståelse af borderline personlighedsforstyrrelser, men psykiske lidelser generelt. Dette har jeg fundet nødvendigt, da diagnosesystemerne ikke blot omhandler personlighedsforstyrrelser, men klassifikation af psykiske lidelser i det hele taget, og ligeledes synes de to psykodynamiske teorier også at kunne belyse psykopatologi mere overordnet.
Slutteligt vil der ligeledes være en opsamling, og opgaven vil derefter udmunde i en konklusion, hvor jeg kortfattet opsummerer opgavens indhold og pointer, samt kommer med forslag til perspektivering.
2. Borderline personlighedsforstyrrelse
I dette første afsnit af opgaven vil jeg redegøre for diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, historien bag lidelsen og begrebet ’borderline’, samt hvordan lidelsen diagnosticeres. I forbindelse dermed vil jeg give en kort indføring i de to førende klassifikationssystemer til diagnosticering af psykiske lidelser, og jeg vil ligeledes diskutere svagheder i, og kritikker af, deres forståelse og operationalisering af psykiske lidelser, inklusiv borderline-forstyrrelsen.
2.1Diagnostik af personlighedsforstyrrelser
I dag anvendes to klassifikationssystemer til at diagnosticere psykiske lidelser, hhv. ICD-10 og DSM-IV. ICD-10 står for International Classification of Diseases, og er WHO's 10. udgave af den internationale sygdomsklassifikation. DSM-IV står for Diagnostic and Statistic Manual, og er den amerikanske psykiaterorganisations fjerde udgave af et diagnostisk klassifikationssystem (Kragh-Sørensen, Mors & Parnas, 2009, pp. 32, 46-50). ICD-10 anvendes i Europa og store dele af verden, hvorimod DSM-IV kun anvendes i USA, Canada og Australien. Dog er langt størstedelen af al forskning i personlighedsforstyrrelser foregået i USA, hvorfor DSM-IV er det foretrukne diagnosesystem i forskningssammenhænge verden over, da det muliggør en sammenligning. Dette betyder, at DSM-IV er en del mere udbredt end dets geografiske placering (Bøye, 2012b, p. 60f; Mortensen, 2006, p. 355).
I ICD-10, der er det officielle klassifikationssystem anvendt i Danmark, defineres en personlighedsforstyrrelse som:
DSM-IVs definition af en personlighedsforstyrrelse svarer i høj grad til ICD-10s (DSM-IV, 2000, p. 689). Adfærden må være vedvarende, på tværs af situationer, være ufleksibel og unuanceret, uhensigtsmæssig og konfliktfyldt, samt mangle afstemning ift. virkeligheden. Forstyrrelsen skal medføre betydelig subjektiv lidelse og/eller indskrænkninger hos personen selv, vedkommendes sociale, arbejdsmæssige og andre betydningsfulde sammenhænge (ICD-10, 1996, p. 135; Dahl, 2009, p. 535; Jørgensen, 2009, pp. 50, 86-87). Derudover må disse væremåder kunne spores tilbage til barndom eller adolescens og ligeledes ikke skyldes andre årsager, såsom organiske sygdomme eller andre psykiske lidelser (ICD-10, 1996, p. 135).
I ICD-10 skelnes mellem 9 specifikke personlighedsforstyrrelser, og derudover en gruppe af uspecificerede og blandede personlighedsforstyrrelser (ibid, pp. 136-142; Dahl, 2009, p. 538f). I DSM-IV opereres med mange af de samme specifikke personlighedsforstyrrelser, her skelnes dog mellem 10 forskellige (DSM-IV, 2000, p. 685; Dahl, 2009, p. 538f). Undersøgelser har vist, at prævalensen for at udvikle en personlighedsforstyrrelse ligger på 10-15% i normalbefolkningen (Dahl, 2009, p. 549; Jørgensen, 2009, p. 142f). Ofte er der høj ko-morbiditet mellem personlighedsforstyrrelser, hvilket betyder, at mange klienter opfylder kriterierne for mere end én personlighedsforstyrrelse. Dette kan siges at sætte nogle spørgsmålstegn ved selve validiteten af den nuværende diagnosticering af personlighedsforstyrrelser (Dahl, 2009, p. 550; Jørgensen, 2009, p. 114), hvilket også vil blive diskuteret senere.
2.2 Kort om borderline personlighedsforstyrrelse
Én af de hhv. 9 personlighedsforstyrrelser i ICD-10 og 10 i DSM-IV kaldes borderline personlighedsforstyrrelse. I DSM-IV grupperes personlighedsforstyrrelser i klynger (eng. clusters) (DSM-IV, 2000), og borderline personlighedsforstyrrelse grupperes i klynge B, også kaldet ”de dramatiske” personlighedsforstyrrelser (ibid; Jørgensen, 2009, p. 58). Dette refererer til, at relationer og interpersonelle samspil omkring disse personer ofte er præget af drama og udageren af konflikter, samt stærke følelsesmæssige reaktioner. Andre omtaler denne gruppe af personlighedsforstyrrelser som ”de impulsive og eksternaliserende”, hvilket henviser til, at disse personer ofte opleves af andre som utiltalende og vanskelige at håndtere (Jørgensen, 2009, pp. 58, 89f).
Borderline personlighedsforstyrrede personer er måske bedst kendt for at være stabilt ustabile. Lidelsen er karakteriseret ved et gennemgående mønster af ustabile, intense interpersonelle forhold, et usikkert selvbillede, manglende affektregulering og tendens til impulsivitet (ibid; Andersen, Jørgensen, Jordet, Bøye, Blaabjerg, Freund & Kjølbye, 2011, p. 9 ). Prævalensundersøgelser indikerer, at prævalensen for borderline personlighedsforstyrrelse iblandt normalbefolkningen er 1-2%, dog væsentligt højere i den psykiatriske population, hvor det vurderes, at klienter diagnosticeret med borderline udgør 8-15% i den ambulante behandling, og hele 15-25% af de indlagte patienter (Andersen et al., 2011, p. 11; Jørgensen, 2009, p. 145).
2.2.1 Historisk tilbageblik over borderline personlighedsforstyrrelse
Diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse blev første gang introduceret i DSM-III i 1980. Komiteen, som stod for udarbejdelsen heraf, har sidenhen modtaget stor kritik for den misvisende brug af begrebet ’borderline’, da det intet karakteristisk siger om lidelsen, og dermed ikke bidrager til en diagnostisk afgrænsning heraf. Dog går begrebet borderline flere år tilbage, og skønt lidelsen først blev introduceret i diagnosesystemet for knap 35 år siden, har den længe før været kendt og omdiskuteret. Dette betyder også, at når ældre teoretikere skriver om borderline, er der ofte tale om meget forskellige grupper af klienter, da begrebet længe har været upræcist defineret og uklart afgrænset (Bøye, 2012b, pp. 49-54; Jørgensen, 2009, pp. 81, 84).
Den første til formelt at anvende betegnelsen borderline var den amerikanske psykoanalytiker Adolph Stern i 1938[1]. Han observerede, at denne klientgruppe ikke syntes at profitere af den traditionelle psykoanalytiske behandling, men derimod syntes at ligge på grænsen (eng. borderline) mellem psykoanalysens opdeling i neurose og psykose, deraf navnet borderline (Bøye, 2012b, pp. 49-54). I årtierne efter blev borderline-begrebet meget omdiskuteret og anvendt til at indfange en bred vifte af forstyrrelser; alt fra skizofreni-lignende tilstande, grænsepsykoser og karakterlidelser, til mere forbigående tilstande (Jørgensen, 2009, p. 82f). Det var først i 1950'erne og 1960'erne, at diskussionerne omkring lidelsens slægtsskab med især skizofreni aftog, og at man i stedet begyndte at interessere sig for, hvordan man kunne tilpasse eller revidere den klassiske psykoanalyse til en behandling af denne klientgruppe. I forbindelse hermed begyndte man også at interessere sig for at beskrive og definere borderline-gruppen (ibid).
En af pionererne indenfor dette område var den fremtrædende psykoanalytiker og kliniker, Otto F. Kernberg. Hans teori, (Kernberg, 1967)[2], byggede videre på den klassiske psykoanalytiske opdeling af neuroser og psykoser, og han mente, at personligheden overordnet kan organiseres på tre måder, hhv. neurotisk personlighedsorganisation, psykotisk personlighedsorganisation, og den der imellemliggende borderline personlighedsorganisation, som kunne adskilles fra de på den ene, side lettere, neurotiske forstyrrelser, og på den anden side, de sværere, psykotiske (Bøye, 2012b, p. 51).
Det første videnskabelige studie af borderline-gruppen blev udført af Grinker et al. i 1968[3], hvor man med afsæt i en faktoranalyse fandt frem til fire karakteristiske kriterier for gruppen: 1) identitetsusikkerhed, 2) følelsesmæssigt afhængige relationer, 3) depression som følge af ensomhed, og 4) dominerende vredesudbrud. Dette betød, at forståelsen af borderlineforstyrrelsen gik fra at være et intrapsykisk fænomen til nu at være et syndrom, dvs. en gruppe af observerbare symptomer (ibid, p. 52; Jørgensen, 2009, p. 83).
Senere, i 1975, definerede den amerikanske psykiater Gunderson borderline-forstyrrelsens overordnede karakteristika ved systematisk at gennemgå alt skrevet og publiceret om lidelsen[4]. Efterfølgende udviklede han det første strukturerede diagnostiske interview, som muliggjorde en mere præcis diagnosticering af lidelsen[5] (Bøye, 2012b, p. 53). Næsten samtidigt, i 1979, kom Spitzer et al.[6] med en empirisk funderet udskillelse og operationalisering af, på den ene side den skizotypale personlighedsforstyrrelse, og på den anden side, hvad de kaldte den ustabile personlighedsforstyrrelse, som henviser til borderline-forstyrrelsen. Netop denne afgrænsning og operationalisering dannede i 1980 grundlaget for DSM-III systemets kriterier for borderline personlighedsforstyrrelse (Jørgensen, 2009, p. 84). Dog skulle der gå hele 12 år endnu, før borderline personlighedsforstyrrelse blev indført i ICD-systemet, hvilket skete i takt med indførelsen af det nuværende ICD-10 i 1992 (Bøye, 2012, p. 59).
Siden indførelsen i DSM-III er der sket en voldsom stigning i udforskningen af personlighedsforstyrrelser, især borderline-diagnosen, hvilket, ifl. Jørgensen (2009, p. 7f, 85), er den personlighedsforstyrrelse, der er publiceret flest artikler om. Ligeledes er den kliniske forskning med årene også blevet integreret i den kliniske praksis, og der findes i dag adskillige behandlingsmuligheder og specialiserede terapiforløb for borderline personlighedsforstyrrelse (ibid; Bøye, 2012, p. 54). Dog benævnes lidelsen stadig borderline i nuværende klassifikationssystemer (Bøye, 2012, pp. 49, 59), og spørgsmålet er, hvorvidt dette ændrer sig, før man får kortlagt lidelsens ætiologi og patogenese fuldkomment? Som det vil blive nævnt i senere afsnit har ICD-10 dog forsøgt at tage højde herfor.
2.3Kort indføring i ICD-10 og DSM-IV
Hele ideen bag de to diagnosesystemer kom af behovet for nogle fælles systemer at diagnosticere ud fra, der er internationalt udarbejdet og om hvilke, der er bred konsensus (Kragh-Sørensen, Mors & Parnas, 2009, p. 47; Mortensen, 2006, p. 347). Ideelt set bør et klassifikationssystems have logisk sammenhæng og være baseret på et konsekvent sæt af principper og regler for anvendelse. Klassifikationens begreber bør tilsammen være udtømmende og gensidigt udelukkende, være reliable og valide, samt indeholde en vis grad af differentiering (Mortensen, 2006, p. 350f).