1.Abstract
This paper examines the male gender in the late modern society. The transition from the traditional society to the late modern has resulted in major changes within the gender roles and in the way of creating an identity. There are many different theories of how this transition has affected the male genders well-being in our contemporary society. The fact of being a man in the late modern society is investigated through an analysis of Chuck Palahniuks novel Fight Club from 1996, with a focus on its presentation of the male gender. The analysis indicates that the fact of being a man today is related to a feeling of dissatisfaction and misery. Based on the report:”Societal Changes and Suicide: The Crisis in Maskulinity” by sociologist Richard D. Christy who involves quantitative data, this presentation can be seen as a reality. With the paper’s involvement of the gender researcher Kenneth Reinicke and his use of qualitative data to support his own and positive view on the male gender it is concluded that there cannot be made a generalization on the fact of being a man in the late modern society. The male gender and his well-being cannot be described in one way but in many, depending on who you ask and which specific male you look at.
2.Indholdsfortegnelse
1.Abstract
2.Indholdsfortegnelse
3.Indledning
4.Redegørende afsnit
4.1.Det traditionelle samfund.
4.2.Det senmoderne samfund
4.3.Kønsroller i det senmoderne samfund
4.4.Delkonklusion
5.Analyse af Fight Club
5.1. I hated my life. I was tired and bored with my job and my furniture.
5.2. Too much estrogen, and you get bitch tits.
5.3. Nothing is static. Everything is falling apart.
5.4. I am nothing, and not even that.
5.5. Hit me as hard as you can.
5.6. I love everything about Tyler Durden.
5.7. Project Mayhem will break up civilization so we can make something better out of the world.
5.8. Tyler Durden is my hallucination
5.9. I have to take care of Tyler Durden.
5.10. Delkonklusion
6.Diskuterende afsnit
6.1.Delkonklusion
7.Konklusion
8.Litteraturliste
8.1.Artikler
8.2.Bøger m.m.
8.3.Internetsider
9.Bilag 1
3.Indledning
I dag beskæftiger mange sig med, at beskrive og ikke mindst analysere de samfundsmæssige forandringer, der finder sted over tid. Vi er gået fra det traditionelle over det moderne, og befinder os nu i vores nutidige samfund. Dette samfund bærer mange overskrifter, herunder det senmoderne samfund. Denne samfundsudvikling har ført en masse bemærkelsesværdige ændringer med sig, som er interessante at studere nærmere. Hvor der før var klare retningslinjer for hvorledes den enkelte skulle være og agere i samfundet, så vel som i familielivet, er dette i dag under forandring. Det 20. århundrede var for alvor opbruddet med det traditionelle syn på identitet og ikke mindst køn, og konsekvensen af dette er i dag et meget debatteret og omdiskuteret emne. Fokus har i mange år været på kvinderollen, mens manderollens forandring har været en mere tavs debat. Men hvordan forholder det sig egentligt, at være mand i det senmoderne samfund?
I det følgende vil det at være mand i det senmoderne samfund blive undersøgt på baggrund af en redegørelse for udvalgte sociologiske teorier om identitetsdannelse og kønsroller i det senmoderne samfund. Herefter vil opgaven fokusere på manderollen i Chuck Palahniuks roman Fight Club, og give en analyse af, hvorledes han fremstiller denne. Slutteligt vil det blive diskuteret, om denne fremstilling er realistisk, med en inddragelse af rapporten ”Societal Changes and Suicide: The Crisis in Maskulinity”.
For at kunne redegøre for hvorledes identitetsdannelsen og kønsrollemønsteret tager sig ud i det senmoderne samfund, finder jeg det relevant med en kort redegørelse for, hvorledes dette tog sig ud i det traditionelle samfund. Dette vil nemlig være med til at tydeliggøre, hvilke nye betingelser der er opstået for, det at skulle skabe sig en identitet som værende mand i det senmoderne samfund.
4.Redegørende afsnit
4.1.Det traditionelle samfund.
Frem til midten af 1700 tallet forandrede samfundet sig kun langsomt, og det enkelte menneskes liv var underlagt klare retningslinjer og traditioner for, hvorledes livet skulle leves. Denne periode frem mod industrialiseringens indtog i den vestlige verden benævnes det traditionelle samfund (Christensen m.fl., 18 – 19)[1]. Man taler om, at en dreng altid vidste, hvad han skulle være; han skulle nemlig være præcis det samme, som hans far var[2]. Med andre ordovertog, og udfyldte man den identitet man var født tili kraft af sit køn og sin stand (Reimick m.fl., 94). I det traditionelle samfund herskede ligeledes en pligtkultur. Manden havde pligt til at være familiens overhoved samt pligt til at udfylde rollen som eneforsørger for familien. Kvinden var hjemmegående, og tog sig af det huslige samt børnepasningen. De traditionelle normer byggede altså på en fast rollefordelen, som ligeledes også var en rollefordeling, hvor manden var kvinden overlegen. I forlængelse heraf var manderollen altså af central karakter, både i de familiære så vel som i de samfundsmæssige institutioner (Vogt Bøgsted, 38 + 40). Overordnet set var den enkeltes liv styret af de handlemuligheder, som lå i dets givne rolle. I denne forstand siges det, at historien om den enkeltes liv var fortalt, allerede inden livet var levet (Hansen Thorndal, 24). Med andre ord var individet i meget høj grad fastlåst i de roller de havde, og det var i kraft af disse, deres identitet var bestemt.
Det traditionelle samfund varede fra omkring 1700-tallet frem til ca. midten af 1800-tallet, hvor industrialiseringen for alvor tog sin fart. Industrialiseringen gav den enkelte mulighed for at bevæge sig vidt omkring i samfundet, flere flyttede til byerne, og velstanden steg. Idealet om den enkeltes frihed begynder at vinde vished, og op gennem 1970’erne begynder man at tale om, at vi befinder os i det senmoderne samfund (Stig Christensen m.fl., 19-20).
4.2.Det senmoderne samfund
Karakteristisk ved det senmoderne samfund er, at det hele tiden forandrer sig med en hastighed, dybde og intensitet, som er helt unik i forhold til de tidligere samfundsformer. Denne konstante forandringsproces har medført en række ændringer på det samfundsmæssige såvel som på det personlige plan, hvilket mange sociologer, pædagoger såvel som kønsforskere i dag beskæftiger sig med (Bo Kaspersen, 121).
Den engelske sociolog Anthony Giddens har i mange år beskæftiget sig med vores nuværende samfund og beskriver en række tendenser, som gør sig glædende i dag i forhold til tidligere tider. Han peger blandt andet på, at der er sket en aftraditionalisering af samfundet. Med andre ord, der er sket et opbrud med de faste sæt af normer og værdier, som den enkelte før i tiden byggede sit liv og identitet op omkring (Hansen Thorndal, 29 +183+186). Giddens peger på, at der er sket enfrisættelse af individet, som forholder sig refleksivt til omverdenen og ikke mindst til sig selv. Når vi i dag reflekterer over os selv, betyder det ifølge Giddens, at vi stiller os selv spørgsmål som: hvad skal jeg gøre med mit liv, hvordan vil jeg leve det, og hvordan vil jeg være (Hansen Thorndal, 30) (Bo Kaspersen, 126). Vores identitet, det vil sige svaret på, hvem vi er som person, er altså i dag noget vi selv skaber og opretholder gennem en konstant reflekteren over os selv og vores handlinger. I forlængelse heraf gælder det, for den enkelte om at skabe en sammenhængende fortælling om sig selv, en såkaldt selvidentitet,som er afgørende for vores oplevelse af, at vores verden hænger sammen (Giddens, 14). Selvidentiteten er altså ikke længere en given og konstant størrelse, som det gjorde sig gældende i det traditionelle samfund, men derimod en foranderlig proces. Vores selvidentitet produceres og reproduceres hele tiden, hvilket bliver en del af individets refleksive livsprojekt. Samtidig opererer Giddens også med begrebet, adskillelse af tid og rum, som har haft afgørende betydning for den føromtalte refleksivitet. De sociale relationer foregår ikke længere på samme tid og sted, som det gjorde sig gældende i de traditionelle landsbysamfund. I dag foregår de sociale relationer på tværs af tid og rum, og man kan sige, at det lokale i dag er sidestillet med det globale. Globaliseringen er således en væsentlig årsag til den øgede refleksivitet i det, at individet i den globaliserede verden stilles over for flere kontekster, og dermed langt flere valgmuligheder end tidligere at reflektere over. Det er dennerefleksivitet samt den selvstændige stillingstagen, der kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund (Hansen Thorndal, 184) (Bo Kaspersen, 124)(H. Klentz, 37 + 3).
En anden som ligeledes beskæftiger sig med individet i det senmoderne samfund, er den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe (Bruun Bundgård, 166). Langt hen ad vejen er Giddens og Ziehe enige i deres syn på samfundets udvikling, og dermed individets frie muligheder for at danne sig sin identitet. Hvor Giddens har et meget positivt syn på de mange muligheder som individet i dag har fået, lægger Ziehe i høj grad vægt på de negative konsekvenser.
Ziehe mener i lighed med Giddens, at mulighederne for at ændre sin livsbane,og hvem man vil være, er blevet markant større grundet, at individet er frigjort fra de traditionelle normer og traditioner. Ziehe bruger begrebet kulturelfrisættelse til at beskrive dette (Bruun Bundgård, 43 + 167). Hvor Giddens som ovennævnt fokuserer på det positive ved individets mange muligheder, understreger Ziehe tvetydigheden ved denne kulturelle frisættelse. Han påpeger nemlig, at sammen med det større globale spillerum og dermed de flere valgmuligheder, forsvinder en del af sikkerheden og bevidstheden om ”fast grund under fødderne”. Dette kan føre til tab af meningfor den enkelte. Han påpeger, at des mere det faste traditionelle grundlag skrider, des mere vil der være tendens til, at vi forsøger holde fast i gamle normer og værdier (Ziehe, 11). I forlængelse heraf peger han på, at mange ikke ser aftraditionaliseringen som en gevinst, men at de derimod længes efter de faste og forudbestemte rammer, som var dominerende i det traditionelle samfund (Ziehe, 12). Et grundvilkår i det senmoderne samfund er altså ambivalens, da vi på den ene side har en endeløs række af valgmuligheder og er frie til selv at definere os, men på den anden side også er tynget af det forventningspres, disse valgmuligheder giver os (Bruun Bundgård, 166).
4.3.Kønsroller i det senmoderne samfund
I takt med overgangen til det senmoderne samfund har de traditionelle kønsrollemønstre ligeledes gennemgået en stor omvæltning, hvilket har sat sine spor på identitetsdannelsen.
Hvor man tidligere havde en klar forestilling om, hvordan kvinder og mænd skulle agere og begå sig i samfundet, såvel som i familien, er man i dag gået væk fra de traditionelle opfattelser af kønnene. Kvinderne har gennem tiden brudt med den generelle forestilling om deres væren og rettigheder (Vogt Bøgsted, 5). Det 20. århundrede var for alvor starten på kampen om ligestilling mellem mænd og kvinder. Da kvinderne, grundet ligestillingens fremvækst, kom på arbejdsmarkedet i stigende tal, blev samfundet ændret til et to-forsørgersamfund. Grundlaget for manden som eneforsørger af familien er derfor blevet radikalt ændret, og det giver derfor ikke længere mening for manden at bygge sin identitet op omkring familieforsørgerrollen (Reinicke, 160). Med andre ord er der sket en omstilling fra kønnenes markant opdelte og traditionsbundne arbejdsfordelinger, til en mere ens arbejdsdeling (Vogt Bøgsted, 5). Mænd deltager i højere og højere grad i det ulønnede huslige arbejde, samt tager del i børnenes opdragelse (Reinicke, 2004, 185 -186). Undersøgelser viser at selvom den tid mændene bruger på det huslige arbejde er steget, bruger kvinderne dog i gennemsnit dobbelt så meget tid (Reinicke, 2004, 187-188). Selvom kvinderne i dag indtager flere af mændenes tidligere områder, bevæger mændene sig kun langsomt ind på kvindernes (Bruun Bundgård, 81) (Reinicke, 2002, 196). I forlængelse heraf peger flere sociologer og samfundsforskere på, at vi lever i en tid, hvor respekten for det maskuline ikke er særlig stor, hvilket ses i hverdagssituationer (Hansen Thorndal, ekstramateriale, 1). Med andre ord tales der om, at der er sket en feminisering af vores samfund, hvilket vil sige at de feminine værdier vinder frem på bekostning af de maskuline (Bruun Bundgård, 71). Dette står i stor kontrast til det traditionelle samfund, hvor manderollen var af altdominerende karakter. Grundet mændene og kvindernes lige deltagelse på arbejdsmarkedet, er børnepasningen og dermed en stor del af den daglige socialisering flyttet ud fra hjemmets fire vægge. Der argumenteres for, at hovedparten af de pædagoger og lærere som børn og unge møder i daginstitutionerne og på skolerne er kvinder, og det derfor bliver de kvindelige normer og værdier, der også kommer til at gælde her (Hansen Thorndal, ekstramateriale, 1). I forlængelse af at vi lever i et samfund, hvor de feminine værdier fylder mest, peges der på, at den nye generation af mænd har mangel på mandlige og maskuline rollemodeller, idet der ikke længere er klare retningslinjer for, hvad det vil sige at være en rigtig mand (Bruun Bundgård, 81).
Der er altså i dag ikke længere klare retningslinjer for, hvad det indebærer at være mand såvel som kvinde. I den forbindelse mener mandeforsker Jørgen Lorentzen ved Center for kvinde- og kønsforskning ved Universitetet i Oslo,at nutidens kønsrelationer har ændret sig således, at det bør hedde:”Man fødes som kvinde eller mand, og derefter vælger man selv (Reinicke, 2004,209)”[3]. Det eksisterende kønsrollemønster er således svært definerbart. Trods mange mænd og kvinder har lagt stereotyperne på hylden og har kastet sig ind i deres individuelle identitetsprojekter uafhængigt af deres kromosomsammensætning, skal det dog påpeges, at andre stadig opretholder nogle traditionelle former for kønsroller (Reinicke, 2004,188 + 210). Men alt i alt kan det konkluderes, at kønsrollerne i dag cirkulere mere frit end nogensinde før, og at der er ikke længere er klare definitioner på, hvad det vil sige at være mand og kvinde(Reinicke, 2004 + 214).
4.4.Delkonklusion
Vi er overordnet set gået væk fra en samfundsform, hvor individet var underlagt klare retningslinjer for, hvorledes forholdet mellem mand og kvinde skulle være, samt hvad man kunne bygge sin identitet op omkring. Med andre ord, vi befinder os i dag i et samfund, hvor alt er åbent, og individet selv kan vælge mellem de mange muligheder og måder at leve sit liv på. Bevægelsen væk fra de traditionelle værdier betyder, at vi ikke længere er bundet til forudbestemte livsforløb, og man taler om individets frisættelse. Identitet er dermed ikke længere noget man overtager og er fastlåst i resten af sit liv, men noget man selv skaber gennem en konstant reflekteren over sig selv og sine handlinger. Individet har fået mulighed for at udfolde sig som aldrig før, men trods dette positive syn er der dog også en række konsekvenser forbundet med det at være individ i det senmoderne samfund. I et samfund uden faste holdepunkter og retningslinjer, kan tilværelsen opfattes som meningsløs for den enkelte. Mange ønsker slet ikke det frie valg, og længes tilbage til den gang alt var fast og tilrettelagt lige fra fødslen. Samfundsudvikling har ikke blot rykket ved måden hvorpå identitetsdannelsen foregår, men også ved det traditionelle kønsrollemønster. De værdier man før i tiden tildelte det kvindelige, så vel som det mandlige køn er i opbrud, og der eksisterer i dag ikke et alment gældende kønsrollemønster.
5.Analyse afFight Club
5.1.”I hated my life. I was tired and bored with my job and my furniture… (Palahniuk, 172)”.
Citatet danner rammer om den amerikanske forfatter Chuck Palahniuks roman, Fight Club fra 1996.[4] Med det på overfladen komplette liv, de fine møbler og ikke mindst den gode indkomst, har vores hovedperson skabt sig en glasbilledetilværelse. Men under overfladen lurer søvnløsheden, den tomme følelse af ingenting og bitterheden ved tilværelsen.
Første gang vi møder vores hovedperson er på toppen af verdens højeste bygning, The Parker Morris Building, hvori et af verdens store kreditorfirmaer befinder sig. Her sidder han med en pistol i munden, og inden for 10 sekunder vil denne bygningen samt hele civilisationen sprænge i luften, og det hele er en kvinde ved navn Marla Singers skyld. ”The gun, (…) the explosion is really about Marla Singer (Palahniuk, 14)”. Herefter tager historien et spring og bliver en fortælling om, hvordan vores hovedperson er endt her, og hvorfor hele civilisationen står overfor sin undergang.
5.2.“Too much estrogen, and you get bitch tits(Palahniuk, 17)”.
Vores fortæller og hovedperson referer til sig selv som Joe, i forbindelse med en bog han finder, men er i virkeligheden navnløs gennem hele romanen. Derfor har jeg i denne analyse valgt at referere til ham som enten hovedpersonen eller Joe.
Joe er en helt almindelig mand i trediverne, han har et fast kontorarbejde, hvor han tjener sine penge til sit store forbrug af møbler og andet inventar, som han pryder sin nydelige lejlighed med. Hans liv er praktisktalt som taget ud af et IKEA-katalog, og det er igennem hans materielle ting, at han skaber sig sin identitet, som værende mand. ”Everything, the lamps, the chairs, the rugs were me. The dishes in the cabinets were me. The plants were me. The television was me (Palahniuk, 111)”.
Vi har altså med en mand at gøre, som har svært ved at leve op til det senmoderne samfunds krav om selvstændigt at skulle skabe sig en identitet, og som derfor har forsøgt at købe sig til en. Dette udadtil nydelige liv med den smukke lejlighed, det gode job og de fine møbler, begynder dog at sætte sine spor. Han begynder at lide af søvnløshed, og efter noget tid søger han læge.”Insomnia is just the symptom of something larger. Find out what’s actually wrong (Palahniuk, 19)”. Med disse ord nægter lægen at udlevere ham sovemedicin, idet det ikke vil kunne hjælpe ham af med hans problem. Hans egentlige problem stikker nemlig langt dybere end som så. Søvnløsheden kan derfor ses som Joes krops måde at fortælle ham, at der er noget galt med hans tilværelse. I forlængelse heraf opfordrer Joes læge ham til at besøge en af de lokale støttegrupper, for folk der lider af livstruende sygdomme (Palahniuk, 19). På denne måde vil Joe få sat sin egenlidelse i perspektiv.Joe deltager i støttegruppenRemaining Men Together, som får afgørende betydning for hans videre udvikling. Remaining Men Together er en støttegruppe for testikelkræftsramte mænd. I gruppen kan de mødes og græde sammen, for herigennem at komme ud med noget af den indre smerte, de alle bærer på (Palahniuk, 21).
“The men the narrator meets at the "Remaining Men Together" support group are a representation of a cultural loss of masculinity.”[5]
Jeg vil erklære mig enig i denne påstand om, at mændene som Joe møder i støttegruppen, kan ses som repræsentanter for den senmoderne kulturs tab af maskulinitet. Med andre ord, tabet af de traditionelle værdier,der før i tiden var knyttet til det mandlige køn.[6]
Denne påstand kan underbygges gennem Joes møde med den forhenværende bodybuilder Big Bob. Big Bob var engang en succesfuld bodybuilder, men endte med at gå over til brugen af steroider i sin iver på konstant at blive større. Dette resulterede i et paradoks. I stedet for store muskler udviklede han enorme kvindebryster samt kræft i testiklerne. Som følge af dette blev hans testikler fjernet (Palahniuk, 17). Tabet af hans testikler, og dermed kilden til produktionen af det mandlige kønshormon, kan symbolisere den senmoderne mands tab af de traditionelle værdier, der oprindeligt knyttede sig til det mandlige køn. Ligeledes kan Big Bob ses som symbol på, at den senmoderne mand har svært ved at definere sig som værende mand i vores nutidige samfund, hvor der ikke længere er klare retningslinjer for, hvad dette indebærer. Da han var en bodybuilder, var hans eneste job at stå på scenen, og flekse bestemte muskler efter ordre fra dommerpanelet, som så gav ham karakter efter hvad de så.”Extend your left arm, flex the bicep and hold (Palahniuk, 22)”. Dette kan ses som en parallel til det senmoderne samfund, hvor Joe køber møbler fra IKEA for at vise dem frem, hvorefter dommerpanelet, eller i denne forbindelse menneskene i samfundet, vurderer i hvor høj grad han har skabt sig en acceptabel identitet som værende mand. Men ligesom Big Bob blot sprøjter hormoner ind i kroppen for at se større ud, uden at det i realiteten bygger på den ægte rå muskelmasse, kan Joes identitet også ses som blot værende tom og hul. Der er ingen reel substans. Det er ikke hans IKEA møbler, eller hans pæne indkomst der gør ham til en mand, ligesom det heller ikke er Big Bobs muskler, der gør hamtil en. Det hele er blot en facade, og set i lyset af Big Bobs fiasko med at definere sig som værende mand, indser vores hovedperson,at hans facade også på et tidspunkt vil krakelere.”Bob wraps his arms around me, and I cry (Palahniuk, 17)”. Joe har nu grundet mødet med gruppen af de testikelkræftsramte mænd indset, at han som de andre mænd i gruppen lider under at skulle prøve at definere sig som værende mænd i det senmoderne samfund. Et samfund hvor feminine værdier vinder frem på bekostning af de maskuline, hvilket Big Bobs kvindebryster kan være symbol på.