Sociologi Som Studie Og Profession

Sociologi som studie og profession

- En undersøgelse af, hvordan ”sociologiens væsen” påvirker de sociologistuderendes psykiske velbefindende, deres selvopfattelse og deres karriereaspirationer

Billede fra: http://www.grad.sunysb.edu/brochure/sociology/

Speciale, Sociologiuddannelsen

Udarbejdet af Danica Lazic

Antal ord: 32451

Abstract

The following Master’s thesis is written at Aalborg University and describes the obtained results and contemplations of the final project within the speciality of sociology.

The thesis is divided into three major parts, one concerning the problem and the context of the problem the thesis will address, one concerning the development the methodological aspects addressing the problem defined in the first part, and finally one concerning the analysis of the acquired data.

The general theme of the thesis is the inferiority complex of sociology and the social sciences with respect to disciplines that generally are regarded as professions such as physicists or engineers.

During the author’s education as a sociologist, it has been noticed that many of the fellow students suffer from low academic self-esteem and a sense of inferiority especially when regarding other branches of science. It is hypothetically stated that this lack of self-esteem can be due to the fact that many students are unable to determine the academic core of the education – the part of the science of sociology that cannot be covered by other professions, e.g. anthropologists or statisticians.

To be able to determine if the students’ view of the sociology as a profession have an impact on the students’ psychological well-being and their desire to continue down the career path within the sociology, a questionnaire was constructed and distributed to the entire population of sociology students in Denmark. From the obtained data, instruments for measuring academic self-esteem and scales for detecting the respondents’ view of sociology as a profession are created and validated and, by means of logistic regression, analysed.

These analyses describe that the students’ view of sociology as a profession, after controlling for a large set of explanatory variables, has an impact on both their psychological well-being, on their academic self-esteem and on their desire to obtain higher academic degrees within sociology. From these analyses three points of interest are found; firstly, it is noted that if the student is unable to determine the intellectual monopoly of the science of sociology, they are more prone to having low self-esteem. Secondly a student is mainly interested in obtaining a higher academic degree in sociology if they hold the organisation of sociology in high regard and thirdly the respondents are more prone to seek professional counselling if they do not see sociology as a profession. From this basis it is concluded that the respondents view of sociology as a profession have an impact on the parameters described in the contextualization of the problem.

1  Forord

Dette speciale er udarbejdet som den afsluttende del af min kandidatuddannelse på sociologistudiet ved Aalborg Universitet. Specialet er baseret på en kvantitativ undersøgelse af de sociologistuderendes holdninger til sociologien som profession, med fokus på at finde sammenhænge mellem disse enten negative eller positive holdninger og de studerendes psykiske velbefindende, deres selvopfattelse og deres lyst til at læse videre til kandidat eller ph.d. i sociologi.

Inspirationen for emnet kommer fra mine egne oplevelser med det at læse sociologi. I løbet af studietiden har jeg oplevet, at flere af mine medstuderende, inkluderet jeg selv, fra tid til anden døjer med en form for mindreværdskomplekser. Vi føler os usikre på om det er det rette vi har valgt at studere, om fremtidens jobmuligheder, om vores faglighed - kan vi bidrage med noget samfundsnyttigt viden, og er den ”profession” vi uddanner os til vigtig for samfundet? Sagt på en anden måde, føler vi os mindre ”seje” end fx de ingeniørstuderende eller medicinstuderende, da vi formoder, at de, når de engang er færdiguddannet, ved mere præcist, hvor de kan få job bagefter. Som sociologistuderende står man meget mere usikkert, hvad angår visheden om mulighederne for ansættelse. Da der samtidigt ikke er blevet lavet undersøgelser om hvordan vi, sociologistuderende, klarer os igennem en femårig uddannelse og danner os som sociologer, finder jeg det meget spændende at undersøge enkelte delelementer i denne proces. Jeg har ambition om, at det ville kunne bidrage med nyttig viden om, hvorledes studiet evt. kunne tilpasses mere optimalt for at lette socialiseringsprocessen og forberede overgangen fra studerende til en faglig identitet som sociolog, og en stolt, selvsikker en af slagsen. Jeg vil i specialet lægge stort fokus på, hvad vi studerende tænker om vores eget fag - dvs. om sociologien som fag eller profession. Specialet vil således undersøge i hvor høj grad de studerende vurderer sociologien til at besidde en række kendetegn, som afgør om den, ud fra en funktionalistisk opfattelse af professioner, selv er en profession.

I forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale vil jeg gerne rette en stor tak til min vejleder Rasmus Antoft for motiverende, inspirerende og konstruktiv vejledning. Desuden ønsker jeg at rette en tak til både AAU og KU, som har vist interesse for emnet og for specialet samt har medvirket til udsendelse af spørgeskemaet. Ligeledes skal lyde en stor tak til de sociologistuderende, der har besvaret spørgeskemaet, og uden hvis deltagelse undersøgelsen ikke ville have været mulig at udarbejde.

1. december 2011

Aalborg Universitet

______

Danica Lazic

Indholdsfortegnelse

1 Indledning 4

1.1 Problemfelt 4

1.2 Problemstilling 6

1.2.1 Sociologiens væsen 8

1.3 Specificering af problemfelt 9

1.3.1 De sociologistuderendes holdninger til sociologi som profession 10

1.3.2 De sociologistuderendes psykiske velbefindende 11

1.3.3 De sociologistuderendes akademiske selvopfattelse 11

1.3.4 Hvorvidt de sociologistuderende ønsker at læse videre 11

1.4 Problemformulering 12

1.5 Tidligere forskning 13

2 Teoretisk ramme 15

2.1 Den Uafhængige Parameter 15

2.1.1 Begrebet ”profession” 15

2.1.2 Professionsteoretiske tilgange 16

2.1.2.1 Den funktionalistiske tilgang til professionerne 16

2.1.2.2 Magttilgangen 18

2.1.3 Begrundelse for valg af professionsperspektivet 19

2.2 De Afhængige Parametre 21

2.2.1 Ønsker at læse videre 22

2.2.1.1 Professionssocialisering 22

Enculturation 22

Acculturation 23

Divestiture 23

2.2.1.2 Diskussion 24

2.2.1.3 Mod en konceptuel model for professionel socialisering 25

2.2.2 Psykisk velbefindende og akademisk selvopfattelse 27

2.2.2.1 Et strukturkritisk perspektiv på socialiseringen 27

2.2.3 Dannelse af identitet og selvopfattelse 29

3 Metode 31

3.1 Overvejelser omkring design og metode - fra virkelighed til data 31

3.1.1 Survey design – fra problem til operationalisering 33

3.1.1.1 Operationalisering 35

3.1.1.2 Diskussion omkring konstruktion af sammensatte mål generelt 36

3.2 Dannelsen af konstruktet - sociologiens grad af professionaliseringen 37

3.2.1 Professionsteorien - diskussion af valg og fravalg 37

3.2.2 Operationalisering af den funktionalistiske teori til empiriske mål 37

3.2.2.1 Formulering af items 39

3.2.2.2 Dannelsen af underskalaerne 39

3.2.2.3 De fire dimensioner uddybende 40

3.2.2.4 Konstruktion af underskalaer ud fra faktorerne 45

3.2.2.5 Konstruktion af den samlede skala 45

3.2.2.6 Overvejelse om konstruktets teoretiskbaserede validitet 46

3.2.3 Dannelsen af konstruktet for akademisk selvtillid 46

3.2.3.1 Skala 47

3.2.3.2 Skalavalidering 48

3.2.3.3 Problematisering af valget af skalaen for den akademiske selvtillid 50

3.3 Validitet og repræsentativitet for undersøgelsen 51

3.3.1 Pilottest og respondenternes kommentarer til spørgeskemaet 51

3.3.2 Antallet af respondenter, og deres fordeling på KU og AAU 52

3.3.2.1 Population, stikprøve og repræsentativitet 55

4 Analyse 58

4.1 Analytisk fremgangsmåde 58

4.2 Analyse - 1. del - Selvopfattelsen hos sociologistuderende 60

4.2.1 Teoretiske overvejelser for relationen imellem A og B 61

4.2.2 Analytisk modeldannelse 62

4.2.3 Den bivariate analyse – Model 1 63

4.2.3.1 Professionsskalaen 63

4.2.3.2 Andre sammenhænge 63

4.2.4 Multivariate analysemodeller 64

4.2.4.1 Model 2 64

4.2.4.2 Model 3 65

4.2.4.3 Model 4 66

4.2.4.4 Model 5a - den endelige model 66

4.2.4.5 Model 5b – Inklusion af underskalaer 67

4.2.5 Delkonklusion 67

4.3 Analyse - 2. del - Ønsket om at læse videre 70

4.3.1 Teoretiske overvejelser for relationen imellem A og B 70

4.3.2 Bivariate sammenhænge – Model 1 71

4.3.3 Multivariate analysemodeller 72

4.3.3.1 Model 2 73

4.3.3.2 Model 3 73

4.3.3.3 Model 4 og 4b 74

4.3.3.4 Model 5 74

4.3.3.5 Model 5b - den endelige model 75

4.3.3.6 Model 5c 76

4.3.4 Delkonklusion 77

4.4 Analyse - 3. del - Søgt hjælp 80

4.4.1 Teoretiske overvejelser for relationen imellem A og B 80

4.4.2 De bivariate analyser 81

4.4.3 Multivariat analyse 82

4.4.3.1 Model 2 - Studiemiljøvurderingen 82

4.4.3.2 Model 3 - Personlige/psykologiske 83

4.4.3.3 Model 3b 83

4.4.3.4 Model 4 84

4.4.3.5 Model 5 84

4.4.4 Delkonklusion 85

5 Konklusion 88

6 Litteraturliste 90

2  Indledning

Følgende speciale har til hensigt at undersøge, hvilke holdninger og tanker de sociologistuderende har til deres eget fag, og hvordan disse kan påvirke de studerendes trivsel eller velbefindende under studiet. Indledende er det vigtigt med en bredere kontekstualisering af disse genstandsfelter, mens der senere vil foretages en konkret afgrænsning og specificering af, hvad nærværende speciale præcist vil beskæftige sig med. I det følgende vil emnets kontekst derfor blive belyst, og der vil blive beskrevet, hvorfor netop dette emne er interessant, både ud fra et sociologisk synspunkt og på et samfundsmæssigt plan.

2.1  Problemfelt

Der har igennem længere tid været øget fokus på, at den danske økonomi er presset grundet lav vækst og senest den markante svækkelse af euroen (Finansministeriet 2011). Dette har igen presset de danske politikere til at finde penge, hvor det har været muligt, og til at investere i det som Danmark skal leve af i fremtiden. Et af de punkter som der satses hårdt på skal forbedre den danske konkurrenceevne i fremtiden, er den højtuddannede arbejdskraft – altså den akkumulerede viden i samfundet. Ulempen ved at løse økonomiske problemer ved hjælp af uddannelse er, at det er en langsigtet investering, som kræver store udgifter for staten, ikke kun i form af betaling for den studerendes universitetsuddannelse, men også da de studerende ikke agerer som en del af arbejdsstyrken så længe de er under uddannelse.

En af måderne man kan mindske denne udgift er ved at sørge for, at de danske studerende bliver hurtigere færdige med deres uddannelser (Regeringsgrundlag 2011), så de hurtigere kan være en del af det danske arbejdsmarked. Som Rasmus Prehn (fra S), formanden for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser udtrykker det overfor Ugebladet A4:

”Det er helt afgørende, at de studerende bliver hurtigere færdige. For det første kommer vi til at mangle folk med en videregående uddannelse, og for det andet har vi brug for at få nogle nye skatteydere ud, som kan være med til at bidrage økonomisk til samfundet.”(A4 2011Okt24)

Dette står dog i skærende kontrast til de studerendes egne forventninger, da der i samme avisartikel nævnes en undersøgelse, som beskriver, at kun 49% af 500 tilfældigt udvalgte studerende forventer, at de gennemfører deres studie på normeret tid. Disse 49% dækker dog over et stort spænd således, at der på Københavns Universitet kun 34%, der forventer at blive færdige på normeret tid, mens tallet på Aalborg Universitet er helt oppe på 88%.

Et af problemerne, ved at udøve dette eksterne pres på de studerende, er faren for, at de studerende bliver stressede og dermed ikke trives på uddannelserne. At netop flere studerende oplever et stort pres på studiet kan ses ud fra en undersøgelse foretaget af DJØF som viser, at 72 % ud af 662 studerende fra forskellige samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser er stressede eller oplever et stort pres i forbindelse med deres studie (Politiken 2011). Denne undersøgelse bliver bakket op af tal fra Studenterrådgivningen som viser, at netop antallet af studerende som søger hjælp er steget med 17 % fra 2008/2009 til 2009/2010. Else Marie Stilling, som er direktør i Studenterrådgivningen, udtrykker til online avisen metrostudie en bekymring for udviklingen:

”Det er meget markant (Stigningen på 17%). Det fortæller, at der er kommet mere pres på de studerende. Vi kan se, at der bliver flere, der har alvorlige problemer.”(Lange 2010)

De studerende henvender sig med en række studierelaterede problemer, så som koncentrationsproblemer og eksamens problemer, men en stor del af henvendelserne omhandler også mere personlige problemer som depression, stress, selvværdsproblemer og angst.

Det, at de studerende er stressede, deprimerede og generelt er psykisk ude af balance kan bidrage til, at studerende, som har det hårdt på studiet, opgiver at blive færdige, eller udskyder det til de igen er i stand til at færdiggøre det. Netop dette er problematisk, og står i skærende kontrast til den egentlige intention med at få de studerende så hurtigt igennem uddannelsessystemet som muligt. Som kommentar til undersøgelsen foretaget af DJØF har nuværende (tiltrådt i november 2011) undervisningsminister Morten Østergaard (fra R) følgende kommentar:

”Når tre ud af fire Djøf-studerende siger, at de er stressede eller ensomme, så må der være gået inflation i begreberne. Det skal være hårdt at gå på universitetet, og jeg vil opfordre de studerende til at tage sig selv lidt i nakken og også selv tage ansvar for deres uddannelse.” (Politiken 2011)

Foruden vigtigheden af, at de studerende gør deres studier færdige hurtigere, er det også nødvendigt, at kvaliteten af uddannelserne er høj, således at de færdiguddannede har erhvervet sig tilstrækkeligt med kompetencer til at kunne agere ude på arbejdsmarkedet og på deres professionsfaglige felt. Som formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, udtrykker det i en artikel for Ugebladet A4:

”Det er jo uddannelse, der i sidste ende skal sikre, at vi kommer ud af krisen. Og sikre at vi unge får de nødvendige kompetencer, så vi rent faktisk kan varetage en række vigtige opgaver når vi kommer ud.” (A4 2011Okt24)

I samme artikel bringes resultaterne fra en rundspørge blandt 535 studerende, som viser, at 39% af de adspurgte tvivler på, at deres uddannelse giver dem de nødvendige kompetencer de får brug for i fremtiden. Der er altså en diskrepans mellem politikernes tro på de vordende akademikeres evner til at styrke den danske konkurrenceevne og de studerendes eget billede af deres kompetencer. Som Magnus Pedersen, udtrykker det i den samme artikel:

”For hvem har lyst til at blive behandlet af en psykolog, der tvivler på, om han er god nok? Eller blive undervist af en gymnasielærer, der tvivler på om hun har de rette kompetencer?” (A4 2011Okt24)

Denne manglende tiltro til egne faglige kompetencer hos studerende kan forsker i unge og videregående uddannelse Camilla Hutters nikke genkendende til. I en artikel (A4 2011Okt25) i ugebrevet A4 pointerer hun, at der er alt for meget selvstudium og at mange tvivler på om de lærer det de skal, når der bare bliver udstedt en pensumliste og de skal læse på egen hånd. Ifølge hende er det netop det at indgå i et fællesskab, fagligt som socialt, som er altafgørende for om man gennemfører uddannelsen. Hun pointerer: